Teater PRAXIS salonaftener
Fra oktober 2017 til februar 2018 har vi afholdt salonaftener hjemme i privaten. Det har budt på 5 forskellige temaer: fællesskab, stress, ensomhed, far og februars tema er kærlighed.
Vi har haft besøg af adskillige kunstnere og oplægsholdere, der har behandlet temaet for den pågældende salonaften.
Dertil har vi haft besøg af Lærke Mejlgaard, der skrev en fin artikel til VINK om salonerne. Artiklen kan læses her: http://www.vinkkbh.dk/teater/teatersalon-kunst-faellesskab-dagligstuen/
Vi håber på at arrangere flere saloner i fremtiden! Vi ses d. 14/2 til salon om kærlighed. Tak til Snabslanten for at støtte projektet.